Blog Image

Egypten 2017

Quadbikes for fuld rulle

Rejse Posted on 23 okt, 2017 22:58:25

Vi tænkte at
Adventure Magnificent Heights forkortet AMH skulle have en chance mere med
Quadbikes. Kl. 14.30 sharp stod vores guide fra den først tur i receptionen for
at hente os. Aftalerne kom i stand og han undskyldte flere gange for den sidste
tur.

Vi kom hurtigt
i gang og det viste sig at det var en ny guide vi skulle have. Mohammed fra
Luxor var helt klar på hvad vi ville have og han havde fået ordre fra bossen om
at vi bare skulle have det sjovt.

Vi kørte ud af
gårdspladsen og ind mod ørkenen, men kom hurtigt en ny vej vi ikke havde kørt
på. Ruten gik mod nord og han skiftede pludselig kurs væk fra ørkenen. Hmmm –
hvad nu kunne man tænke. Vi krydsede hovedvejen og snart var vi nede på
stranden. Jeg skal lige fortælle at der er riv i de maskiner når underlaget
ellers er til det.

Med en arm i
vejret fik jeg stoppet Mohammed og forklaret at vi gerne vi have noget video. Den
var han helt med på og gjorde sig som den store instruktør. Han kørte i
forvejen og vi gav den gas som de værste ørkenrotter med persertørklæder og
solbriller.

Vores første
rigtige stop blev på det nordligste af stranden vi kunne køre. Det var fint
lige at nyde udsigten og få en sludder med Mo som endnu engang undskyldte på
firmaets vegne. Det var ikke sidste gang han gjorde det – det var hver gav vi
stoppede og gerne flere gange. Han gjorde et godt job og vi lagde ikke skjul på
at vi var super tilfredse med indsatsen.

Vi fik mere
strand da vi fortsatte, for vi vendte om og kørte samme vej tilbage. Krydsede
hovedvejen igen og nu skulle vi rigtig ind i ørkenen.

Underlaget man
kører på er ligesom stabiltgrus. Dog er der ind imellem sten på størrelse med
en hånd og op til et hoved. Selvom det minder om stabiltgrus så er der intet
der er stabilt. Ruterne man kører på er mange steder rynkede som sandbunden på
stranden. Mange steder er lunkerne som mellemstore dyninger.

Vi kørte af
helt andre veje og det var fedt at se noget nyt. Underlaget begyndte at blive
meget sandet og vi kørte gennem et terræn hvor der kunne minde om en
skislalombane. Vi havde fart på men jeg kunne alligevel få filmet turen gennem
svingene. Slalombanens slutning gav os et naturligt stop da vi var nået frem
til en meget stor sandmile som er det vi mens vil betegne som ørken.

Vi havde flere
gange spurgt om ikke vi kunne komme ud og køre i sanddynerne, men nu kunne vi
ved selvsyn se at det faktisk ikke var muligt at køre i det med de quadbikes vi
havde.

Vi gjorde holdt
og kravlede op på toppen af sanddynen og fik en fin udsigt og taget de billeder
der skulle til inden vi gled ned igen. Ved foden af dynen var det helt naturligt
at tømme skoene for sand som var fyldt halvt op med det lækreste sand.

Næste etape
bestod af lange strækninger med åben slettelandskab og fede udsigter. Her var
igen mulighed for at give den gas. Eneste ulempe ved at give den gas et det
støv der hvirvles op, men det er jo kun et spørgsmål om ikke at ligge bagerst.
Vi kom forbi steder vi havde været men Mo fortsatte videre ind mellem bjergene
hvor vi helt naturligt igen stoppede. Det var ikke muligt at køre længere da
underlaget var blevet alt for sandet og derfor for blødt at køre i. Pausen
brugte vi til at tage nogle billeder og fik lidt information om vegetationen og
kameler.

Solen var ved
at være på det sidste inden den skulle ned bag bjergene. Vi kørte med den i
ryggen og tilbage på de åbne sletter hvor vi satte kursen mod beduinerne. Vi
var de eneste da vi ankom og besluttede at vi gerne ville have te og brød. Der
gik ikke lang tid før en mindre gruppe stødte til og alt var helt afslappet. Der
var noget helt andet i dag hvor vi ikke var irriteret over guiden. Mo var meget
opmærksom på og ved du hvad han spurgte om…

Sidste etape
gik af samme rute som vi havde kørt på den første tur. Jeg skal lige sige det
ikke er ret let at køre på disse ruter i skumringen med solbriller på. Så tag
dem dog af – tja hvorfor ikke. Jo simpelthen fordi det ikke er så fedt at ligge
bagerst og få alt støvet. Sidste del at turen foregik i helt mørke og trods
støv var det nemt at se både stjernerne og månen.

Ingen ventetid på
gårdspladsen denne gang. Mohammed kørte os til lejren hvor han meget fortjent
scorede gode drikkepenge. Han lyttede til vores ønsker og vi fik det – det kom
godt retur til ham.

Derfor – skal
du prøve sådan en tur i Egypten, så lav en ordentlig aftale inden du tager af sted,
ellers tager de dig ved næsen og i sidste ende din pengepung.

Video fra denne fantastiske tur:

Quadbikes del 1 – HER
Quadbikes del 2 – HER
Beduin brød – HER



Den store bagedyst – and the winner is…

Rejse Posted on 23 okt, 2017 21:35:21



En tur i hulen med Lyngby

Rejse Posted on 22 okt, 2017 14:47:20

Så blev det
eftermiddag og siden sidst har vi været på det sydlige rev Zodiac – shore. Et
langt og godt dyk på revet som sluttede på minuttallet 60.

Vores
favorittjener bød os velkomne til frokost og havde ventet os. Han var øv over
at vi var smuttet så hurtigt til frokost i går og at vi ikke var der til aften.
Han havde forberedt en special ting til os. Derfor måtte vi ikke smutte så
hurtigt i dag. Heldigvis bestod buffeten ikke af noget særligt spændende så vi
havde ikke spist så meget. Vi satte os til rette og slappe af og ventede på
hvad overraskelsen bestod i.

Han kom storsmilende
med en tallerken fuld af friturestegt kylling med indbagt ost og pommes frites. Det fik smilene frem hos os og
han var dagens mand. Vi forklarede dog at det var ærgerligt han ikke lige havde
sagt noget for så kunne vi måske have spist op. Det var en fin frokost hvis vi
bare ser bort fra det første.

Hulen var klar
til os så vi kunne slappe af og nyde udsigten. Vores Lyngbyfane blev placeret i
sandet og radioen skruet ind på P3 sport. Efter 5 minutter var Lyngby foran så
det kan jo ikke være meget bedre. Vi håber at vi holder os vågne til at høre
slutfløjtet. Risikoen for at det ikke lykkes er stor da vi efterhånden er
flyttet ind i hulen og har vores hovedpuder med.

Lyngbyfanen vejre fint i solen



Marsa Alam by night.

Rejse Posted on 22 okt, 2017 10:51:31

Vi havde
bestemt os hjemmefra hvor vi ville spise, med mindre det så forfærdeligt ud. Vi
blev sat af ved El Mashrabia restauranten og tjekkede det ud – hvem skulle tro
vi frivilligt valgte en egyptisk restaurant. Det så fornuftigt ud og vi valgte
at slå os ned. Vi blev betjent meget hurtigt og de var om os hele tiden på den
gode måde.

Vi fik
forklaret – de var ikke så gode til engelsk – at vi ville prøve lidt
forskelligt. Som aftalt kom de med forskellige retter – mixet grill, stuffed
eggplant, kartofler i sovs, flad brød, pommes frites, dyppelse og nogle
dressinger. Hertil blev serveret to kolde sodavand. Vi fik et hjørne hvor vi
kunne se alt hvad der foregik. Vi var tæt på grillen og heppede på kokken mens
vi havde styr på hvem der kom. Det skulle vise sig at der var et rend uden lige.
Det må være en meget anerkendt restaurant for de lokale, for de kom i en lind
strøm og hentede takeaway.

Vi kom i gang
med maden og den smagte fantastisk – hvem skulle tro det – og så fra min mund.
Mad var der nok af og vi måtte opgive at spise op. Vi bad om regningen og
tænkte det ville nok ikke ville koste alverden selvom vi havde fået meget – vi
nåede også at få to sodavand hver.

Regningen blev
overleveret og vi måtte bøde 297 egyptiske pund. Med lidt hjælp fra nettet og
valutakurser fik vi det omregnet til 106 danske kroner. Vi valgte at betale
lidt ekstra i drikkepenge og takkede for udsøgt mad.

Vi slentrede op
af hvad der må være “hovedgaden” og der var noget mere liv end første
gang vi var der. Der blev røget vandpiber på stribe og der var sågar en
“sportsbar” hvor der blev vist premierleage på hele to skærme. Vi var
på vej retur da en sidegade fangede vores interesse. Da vi nåede enden af den
viste det sig at der fandtes en lidt anden del af byen, vi kan kalde det
parallelsamfund, i hvert fald en parallelgade kun med grus.

Her var et helt
andet leben. Der var butikker hvor de lokale kunne handle alt fra el-artikler,
bilreservedele, hvidevareservice, levende høns, frugt og grønt, isenkram. Der
var en playstation og netcafe for de unge. Der var godt gang i den og ungerne
spille bold i gaden. Per fik hurtigt drilbet et par bolde med dem og snart var
de syv-otte stykker der løb og spillede med ham alt imens biler kørte ud og ind
mellem dem. Det blev til en lille sludder inden vores chauffør kom og samlede
os op. En dejlig aften med en stor kulturberigelse.

Lidt byliv. Der ses pendanter til Thansen, El-giganten og Harald-Nyborg

smiley se et par film her
Streetsoccer og

Streetlife



Quadbikes i ørkenen

Rejse Posted on 20 okt, 2017 22:04:08

Så lykkedes
det, at vi kom af sted på tur for at køre quadbikes i ørkenen. Kl. 15.00 sad vi
klar i receptionen og sammen med seks andre danskere blev vi transporteret i
minibus fem minutter fra lejren.

Vi blev taget i
mod i al hast af to guider. Skriv under her, har i tørklæder – nej, her 5 euro.
Så var vi ved at være klar, men det var ikke alle bikes. Der var lidt start
vanskeligheder, men vi kom af sted på en lang række. det gik ikke så hurtigt,
for vejen var meget bulet. Der var dog strækninger hvor man kunne få fart på.
Farten fejlede ikke noget, men optrækket var ringe. Det var nok også meget
godt.

Der gik ikke
længe før vi fik det første stop. Vi skulle se på nogle stenaflejringer og
guiderne skulle ryge. De forklarede at vi skulle holde pause i 10 minutter. Vi
protesterede alle da der ikke var nogle i gruppen der røg, og vi kom for at
køre. Det skulle ikke blive første gang dette skete. Vi fik forklaret guiderne
at pausen var slut.

På et stort
åbent landskab gjorde vi endnu et stop da en grupper på fire kameler kom
slentrende. Det var lige vand på guidernes mølle. Så kunne der ryges og de
kunne tage billeder for os alle sammen.

Vi kørte i både
små kløfter og åbent ørkenlandskab som var meget stenet. Det var ikke ørken med
sand som i Sahara. Snart kom det næste stop. Det var på en slette med enkelte
træer og lav bevoksning. I nærheden vogtede en beduin sine geder og hans søn
kom forbi og sagde hej. Guiden startede endnu engang sit pause show. Denne gang
skulle vi have taget billeder over sletten hver i sær. Vi havde luret dem. Når
den ene guide var færdig med at ryge så tændte den anden en smøg så kunne vi jo
ikke køre. Det begyndte at blive lidt belastende.

Endnu en etape
blev tilbagelagt og vi kom igen på åbent stykke hvor vi havde bjergene og solen
som var på vej ned. Det krævede så endnu et stop, hvor de havde tænkt sig at vi
skulle sidde og vente på at solen gik ned bag bjergene. Der blev det for meget
for hele gruppen. Vi var otte hvoraf de tre var teenager. Vi fik igen forklaret
guiderne at vi ikke skulle se nogen solnedgang her. De foreslog at vi så kunne
gå op på bakken og se den. De ville bare ikke forstå det, eller de ville prøve
at spare så meget benzin de kunne. Jo mere vi holdt stille – jo mere tjente de.
De forstod protesten og vi kom af sted igen. Vi kørte dog kun et par hundrede
meter så var vi ved et lille beduin sted.

Her var det
deres plan at vi skulle have te og friskbagt brød. Deres udfordring var nok
bare at vi kom for tidligt. Normalt ville de nok først være der efter solen var
gået ned bag bjergene, men vi var der jo før tid. Mutter fik klasket noget dej
sammen og begyndte at bage over åben ild.

Imens fik vi
igen forklaret at vi var kommet for at køre og vi gerne ville køre i sand. Igen
sagde de ja – ja. Det blev dog aldrig til noget. Vi fik vores beduin te og brød
som smagte rigtig fint. Beduinmutter fik en skilling for sin indsats.

Vi tog afsked
og drog af sted på det der skulle blive sidste etape hvor jeg kørte på fladt
bagdæk. Der var blevet mørkt og den fine udsigt var væk. Lyset fra lygterne var
lige nok til at se frem for sig. Undervejs stoppede de og pegede på nogle
sandmiler – “se der er sandmiler, var det ikke det i ville se”. Nu
kan det være der var nogen der blev tosset og det fik de at vide.

Efter en fin
lang køretur endte vi op hvor vi startede. Alle var irriteret over guiderne
fordi de ikke forstod at vi var kommet for at køre quadbike og ikke for at være
på sightseeing. De fik, på en pæn måde, at vide, at det ikke er OK at snyde på
den måde. Vi vil køre i sand og de sagde ja, men snød på vægten. De fik også
forklaret hvordan god service hænger sammen med drikkepenge. De fik selvsagt
ingen selvom de holdt sig til mens vi ventede på bussen. De ene håbede så meget
til det sidste at han endte med selv at køre bussen til vores camp. Det hjalp
ikke for alle var enige om at de havde fejlet denne gang.

Det kan lyde
som om det har været en dårlig tur. Det var det ikke. Oplevelsen var fin, men
bare ærgerligt at man skal bruge krudt på ikke at blive snydt. Vi fik dog noget
med hjem derfra. Vi var grå af støv fra turen og det betød at vi smuttede
direkte i bad med tøjet på.

Aften blev stille med et måltid mad – kylling – og fødderne oppe så vi
kan være klar til kl. 6.00 næste morgen.



Marsa Alam downtown

Rejse Posted on 20 okt, 2017 21:58:03

Jagten på noget “almindeligt” mad blev sat ind og
vi hyrede en minibus som kørte os til Marsa Alam. Det viste sig at være vores
buschauffør fra formiddagsdykket der kørte os. Han foreslog at vi kom omkring marinaen
og vi fik forklaret hvor de forskellige både sejlede hen. Han satte os af i
“downtown” Marsa Alam og vi aftalte hvad tid han skulle hente os.

Vi nåde både op og ned af hovedgaden med en afstikker i en
af sidegaderne. “That was it” vi havde overblik over downtown og
havde set det hele. Valget faldt på Dolce Salato som var italiensk
“restaurant”, med en ægte italiensk kvinde som ejer, kok, tjener og
opvasker i en og samme person.

Menuen blev pizza med pommes frites, som fin afveksling til
det egyptiske køkken i lejren.

Intentionerne var gode fra kokken og vi var ikke i tvivl om
evnerne, men hun er lidt lastet af ikke at have råvarerne. Det var et ok
måltid, men ikke noget der måler sig med det man får i Italien.

Mørket faldt på og byens lys blev tændt. Mændene havde
indfundet sig på de forskellige cafeer hvis ikke lige de var inde og blive
klippet i en af de utallige salons.

Vores chauffør var der som aftalt og vi kom pænt hjem til
lejren.



Lonely walker

Rejse Posted on 20 okt, 2017 21:57:16

Jeg troede jeg bare skulle en tur ud og gå på revet med
kameraet, men det blev til lidt mere end det. Jeg fortsatte syd på af stranden
og ville tjekke ud om det var nogle flotte kvinder eller spændende natur. Det
første hotel, vores nabo, var der rimeligt med mennesker på og jeg havde set
hvad jeg skulle og gik videre.

Herfra blev jeg den ensomme vandre. Hotel efter hotel lå øde
hen som forladte spøgelsesbyer. Kæmpe store områder i forfald. Jeg satte næsen
længere mod syd og begyndte at få et mål i horisonten. Der lå er række store
huse jeg ville nå frem til. Som sædvanlig stil var jeg kommet lidt skævt af sted.
Troede jo jeg kun lige skulle ud på revet, så jeg havde solcreme på arme og
ansigt, 3 kameraer og ellers intet andet. Vand – nej, kasket – nej og klokken
var 13.00 – flot mr. Hendriksen.

Det gik jo meget godt alligevel. Jeg fik taget nogle
billeder af mig selv – jeg var jo den eneste der var der. På et enkelt hotel
kunne jeg se en som nok sad og holdt vagt – men måske af alt sov på vagten. Jeg
var næsten nået mit mål da jeg blev stoppet ved noget der skulle vise sig at
være et hotel i drift. Jeg måtte ikke passerer, selvom jeg prøvede at forklare
at jeg bare ville gå i strandkanten. Men nej – det var også fint nok for jeg
var ikke langt fra mit mål – så jeg vendte om.

På tilbagevejen gik
jeg gennem flere hotelområder og undrede mig over hvordan det var forladt. Jeg
hoppede endda ned i den ene pool og satte mig i poolbaren. Det var ikke noget
problem for der var ingen var i bassinet.

Da jeg kom ud fra poolområdet og ned
på stranden igen kom en gammel araber i kjortel mig i møde. Jeg tror han
prøvede at finde ud af hvilken vej jeg var kommet. Jeg forklarede at jeg havde
gået først den ene vej og nu var på retur. Han sagde vist at jeg blev nødt til
at gå tilbage mod syd. Nu var gode råd dyre – jeg skulle mod nord og det skulle
han ikke stoppe. Jeg gassede ham og ramte et ømt punkt. Jeg fortalte at han
måtte have sovet på sin vagt, fordi han jo ikke havde set jeg var gået sydpå. Jeg
pegede hen på den faldefærdige beachbar og lavede “du sov tegn”. Han
grinte og jeg havde fået ham, troede jeg. Nu lave han “giv mig penge
tegn” med fingrene så kunne jeg passerer. Jeg sluttede samtalen med at
smile og sige jeg ikke havde penge og så gik jeg med raske skridt.

Jeg var tilbage i lejren godt svedig og varm efter 4 kilometer og to timer
i solen. Det endte med en skøn tur i det klare vand som skulle have kølet mig
af. Det var dog ikke tilfældet for det var 30 gr. inde i vores lille bugt.



Spøgelseshotel

Rejse Posted on 18 okt, 2017 20:43:35

Eftermiddagsturen var efter eftermiddagsluren. Vi ville se
hvad hotellerne nord for vores lejr bød på. Det kunne være vi kunne få en
udsøgt middag i deres restaurant. Vi travede af sted over det golde terræn og
var fremme på 10 minutter. Jo tættere vi kom på hotellet jo mere spooky så det
ud.

Der var ikke rigtig nogle mennesker. Der var dog lidt
personale her og der. Alt så lukket og slukket ud. Da vi var inde på området
som var kæmpe stort var der dog en lille strandbar der var åben og der lå fire
gæster på strandbrikse.

Vi fortsatte af en slags promenade som havde set bedre
tider. Vi nåede hvad der viste sig at være skellet mellem to hoteller. Calimera Habiba Beach Resort og Kahramana
Beach Resort. Se på KORT.

Kahramana var er kæmpe område med amfiteatre, sportsbaner,
barer, butiksarkade, strandområder, legepladser, vandland og restauranter. Det
underlige var bare at alt var forladt. Vi var de eneste mennesker på området.
Butikkerne var lukkede, men der var stadig vare bag de støvede vinduer og der
var lys enkelte steder. Ud for en smukkebutik lå stadig perler og nips til at
lave smykker med.

Det var som om nogle havde låst og smidt nøglen væk for længe
siden. Alt var forladt og bygninger i forfald. En meget underlig oplevelse at
gå rundt på sådan et hotelområde.

Vi talte med en på baren ved Calimera hotellet som fortalte
at det forladte hotel var lukket for to år siden. Det andet hotel havde kun 55
gæster lige nu. Han forklarede at det var lav sæson og at de ville komme til
december.

Vi kunne ikke få det til at hænge sammen. Vi taler om et hotel med 4
store pools, vandland og i følge deres hjemmeside 334 værelser.



Næste »